Tabsprocent
Også kaldet bad debt ratio, tab på debitorer
Tabsprocenten er den andel af omsætningen, der ender som konstateret tab på debitorer.
Kort fakta
- Måler
- Tab i pct. af omsætning
I praksis
Tabsprocenten er facit. DSO måler, hvor længe pengene er om at komme; tabsprocenten måler, hvor mange der aldrig kommer.
De to hænger sammen: jo længere et krav får lov at ligge, jo større er sandsynligheden for, at det bliver til tab. Det er derfor, konsekvens i rykkerforløbet ikke er en pengesag på 100 kr. i gebyr — det er en sag om tabsprocenten.
Det bliver ofte gjort forkert
- Man accepterer tabsprocenten som et vilkår i branchen. Den er i høj grad et resultat af egne processer.
- Tabet måles på omsætning i stedet for på dækningsbidrag. Et tab på 2 % af omsætningen kan være en fjerdedel af indtjeningen.
- Man tæller kun det konstaterede tab. Renteudgiften på de penge, der lå ude 90 dage for længe, står ingen steder.