Lovvalg
Også kaldet rom i-forordningen, rom i, lovvalgsklausul, anvendelig lov
Lovvalg er spørgsmålet om, hvilket lands regler aftalen skal bedømmes efter — og har parterne ikke aftalt det, udpeger Rom I-forordningen loven for dem.
- Afgør
- Hvilket lands regler der gælder
- Kan aftales
- Ja, i erhvervsforhold
- Ellers
- Rom I-forordningen udpeger loven
I praksis
Lovvalg og værneting er de to spørgsmål, der afgør, hvor besværligt et udenlandsk krav bliver. Værnetinget siger, hvor sagen skal føres. Lovvalget siger, efter hvilke regler den skal afgøres — og de to følges ikke nødvendigvis ad.
Har parterne aftalt et lovvalg, gælder det som udgangspunkt. Har de ikke, udpeger Rom I-forordningen loven ud fra aftalens karakter; ved almindeligt salg af varer er det typisk sælgerens land. Det er en fornuftig hovedregel, men den er ikke en garanti, og den afgør spørgsmål som forældelse, rentesats og hvad der overhovedet kan kræves.
Derfor er lovvalgsklausulen en af de billigste linjer i et sæt handelsbetingelser. Den koster ingenting at skrive og sparer den diskussion, der ellers kommer først, når kravet er forfaldent.
Det bliver ofte gjort forkert
- Man aftaler værneting, men glemmer lovvalget. Så kan sagen ende med at blive ført i Danmark efter et andet lands regler.
- Man går ud fra, at dansk ret følger med kunden. Fakturaen er dansk, men aftalen kan sagtens være underlagt en anden lov.