Udenlandsk værneting

I praksis

Hovedreglen er den samme som herhjemme, bare på tværs af grænser: sagen føres, hvor skyldneren hører hjemme. Sidder kunden i Polen, er udgangspunktet en polsk domstol — med alt hvad det indebærer af sprog, lokal advokat og et forløb, ingen i huset har prøvet før.

Inden for EU er der fælles regler om, hvilken domstol der har kompetencen, og de anerkender en værnetingsaftale mellem erhvervsdrivende. Det er dét, der gør klausulen værd at have: den flytter sagen hjem, før den overhovedet opstår.

Uden for EU bliver billedet mere blandet. Så afhænger det af det pågældende lands egne regler og af, om der findes en aftale mellem landene om at anerkende hinandens domme. Det er ikke en grund til at lade være med at inddrive — men det er en grund til at vide det, før man sælger.

Det bliver ofte gjort forkert

• Værnetingsklausulen står kun i fakturaen. Den skal være en del af aftalen, indgået før handlen, ellers er den ikke aftalt.
• Man antager, at en dansk dom altid kan bruges. Inden for EU er fuldbyrdelsen enkel. Uden for er det et selvstændigt spørgsmål, der bør afklares på forhånd.