Digitalt bogføringssystem

I praksis

Pligten til digital bogføring ligger hos virksomheden, og den bæres af det regnskabsprogram, den bogfører i. Regnskabspligtige virksomheder er omfattet for regnskabsår, der begynder 1. juli 2024 eller senere; virksomheder uden regnskabspligt, men med en omsætning over 300.000 kr. to år i træk, fra 1. januar 2026. Et anmeldt system står i Erhvervsstyrelsens fortegnelse; et system, der ikke er anmeldt, må kun bruges af virksomheder, der ikke er omfattet af pligten.

Det afgørende ord i definitionen er alle. Et program er et bogføringssystem, når hele bogføringen kan føres i det — alle transaktioner, alle bilag, uden at der skal købes noget ved siden af. Et program, der kun ser en del af pengestrømmen, er det ikke, uanset hvor mange bilag der passerer det.

Er Rieck et registreret bogføringssystem? Nej — og det skal det heller ikke være. Rieck er ikke et bogføringssystem: bogføringen sker i jeres eget, registrerede regnskabsprogram (e-conomic, Dinero, Billy, Uniconta eller Business Central), som Rieck sender bilag og konteringsforslag til. Jeres pligt til digital bogføring bæres af dét program. Rieck ser kun de transaktioner, der passerer huset — fakturaerne ud, betalingerne ind, de leverandørregninger I godkender — og løn, kasse, afskrivninger og momsafregning kommer aldrig forbi.

Det bliver ofte gjort forkert

• Man tror, et program bliver et bogføringssystem, når det har bilag nok. Det er ikke mængden, der afgør det, men helheden: kan hele regnskabet føres dér, er det et system — og så skal det være anmeldt.
• Man lader et værktøj oven på regnskabsprogrammet bære pligten. Det kan det ikke. Pligten bæres af det program, årsregnskabet kommer ud af, og et lag, der sender bilag og posteringer dertil, ændrer ikke på, hvem der er systemet.
• Man læser “ikke anmeldt” som “et mindre system”. Et system, der ikke er anmeldt, må kun bruges af virksomheder uden pligt — for alle andre er det ikke et valg.