Kreditforsikring
Også kaldet debitorforsikring, kreditforsikringspolice, forsikring mod tab på debitorer
Kreditforsikring dækker tabet, hvis en kunde ikke betaler — en police på debitorbogen, hvor en kendt præmie træder i stedet for en ukendt nedskrivning.
- Dækker
- Tab på godkendte debitorer
- Præmien afhænger af
- Portefølje og risiko
- Forudsætter
- En dækket grænse pr. kunde
I praksis
Kreditforsikring flytter risikoen for tab væk fra jeres egen balance. Forsikringsselskabet vurderer jeres kunder, sætter en dækket grænse for hver enkelt, og dækker en aftalt andel af tabet, hvis en godkendt debitor ikke betaler.
Det, den køber, er forudsigelighed. En virksomhed med få store kunder bærer en koncentrationsrisiko, som intet debitorarbejde kan fjerne: går den største kunde konkurs, er tabet der, uanset hvor rettidigt der blev rykket. Forsikringen gør netop dét tab til en post, der kan budgetteres.
Selskabets løbende vurdering er samtidig en oplysning i sig selv. Sættes grænsen for en kunde ned, eller trækkes dækningen helt, er det en vurdering fra nogen, der selv har penge på spil — og den kommer som regel, før fakturaen forfalder.
Det bliver ofte gjort forkert
- Dækningen opfattes som fuld. Policerne har selvrisiko, en dækningsgrad og en grænse pr. debitor. Leverer man ud over den godkendte grænse, er merbeløbet ens eget.
- Grænserne holdes ikke ved lige. Dækningen følger de grænser, selskabet har godkendt på det tidspunkt, der blev leveret. En kunde, der vokser hurtigere end sin grænse, er kun delvist dækket.
- Anmeldelsesfristerne overses. En police har frister for, hvornår en manglende betaling skal meldes. Meldes tabet for sent, kan dækningen bortfalde, selv om alt andet er i orden.