Retsafgift
Også kaldet domstolsafgift, afgift til retten
Retsafgiften er den afgift, der betales til domstolene for at behandle en sag — og som kan kræves dækket af skyldneren.
Kort fakta
- Betales af
- Kreditor — først
- Kan kræves af
- Skyldneren
I praksis
Retsafgiften lægges ud af kreditor og kræves derefter dækket af skyldneren sammen med hovedstolen. Den afhænger af kravets størrelse og af, hvilken vej sagen går.
For en kreditor er det væsentlige regnestykke ikke afgiftens størrelse i sig selv, men forholdet mellem afgiften og sandsynligheden for at få pengene. På et krav på 4.000 kr. hos en skyldner uden aktiver kan sagsomkostningerne overstige kravet — og så er den rigtige beslutning overvågning, ikke fogedret.
Det bliver ofte gjort forkert
- Man regner afgiften som en udgift, skyldneren betaler. Det gør han kun, hvis der er penge. Ellers ligger den hos jer.
- Man lægger sag an uden at regne på, om afgiften kan hentes hjem. På små krav kan afgiften og arbejdet overstige det, der er at komme efter.
- Afgiften betales, og sagen følges ikke op. En betalt retsafgift på en sag, ingen driver videre, er penge ud af vinduet.