Massekrav
Også kaldet § 93-krav, massekrav i konkurs, boets omkostninger
Et massekrav er en udgift, boet selv stifter efter konkursdekretet — og det dækkes før alle de krav, kreditorerne havde i forvejen.
Kort fakta
- Rang
- Konkurslovens § 93
- Typisk
- Kurators salær og boets drift
- Dækkes
- Før alle andre
I praksis
Konkurskøen har fire trin, og massekravene står øverst. Det er ikke kreditorernes krav, men boets egne: kurators salær, omkostningerne ved at realisere aktiverne, huslejen for de lokaler boet fortsætter i.
Logikken er, at ingen ville påtage sig at behandle et konkursbo, hvis honoraret stod bagerst i køen. Prisen betales af kreditorerne, fordi massekravene æder af den formue, der ellers skulle fordeles.
For en almindelig leverandør betyder det, at spørgsmålet sjældent er, om der er aktiver — men om der er nok til at nå forbi § 93 og § 95.
Det bliver ofte gjort forkert
- En leverance fra efter dekretet anmeldes som et almindeligt krav. Har boet bestilt varen, er det et massekrav, og så står det forrest i stedet for bagerst.
- Man regner med, at aktiver betyder dividende. Boets egne omkostninger tages først. Et bo med aktiver kan sagtens ende med nul til de simple kreditorer.