Hovedforhandling
Også kaldet retsmøde, domsforhandling, hovedforhandlingen
Hovedforhandlingen er det retsmøde, hvor sagen føres — beviserne fremlægges, parterne procederer, og retten får grundlaget for at dømme.
- Er
- Sagens retsmøde
- Kommer efter
- Skriftvekslingen
- Fører til
- Dom
I praksis
De fleste inkassosager når aldrig hertil. Er kravet ubestridt, afgøres det ved betalingspåkrav eller ved udeblivelsesdom, uden at nogen sætter sig i en retssal. Hovedforhandlingen er den gren, der åbner sig, når skyldneren rent faktisk bestrider kravet og fastholder det.
Op til mødet er sagen kørt på skrift. Hovedforhandlingen er dér, hvor det skriftlige bliver til mundtligt: vidner afhøres, bilag gennemgås, og hver part får ordet for at samle sin sag. Retten dømmer derefter på det, der er kommet frem — ikke på det, parterne ved.
For en kreditor er det vigtige, at grenen er dyr. Der går tid til forberedelse, der er fremmøde, og taberen betaler som udgangspunkt modpartens sagsomkostninger. Det er dét, der gør spørgsmålet om dokumentation afgørende, længe før nogen taler om retssag.
Det bliver ofte gjort forkert
- Beviserne findes først, når mødet er berammet. Grundlaget skal være samlet, mens den, der kender sagen, stadig arbejder i huset.
- Man fører en lille sag på princippet. Omkostningerne ved en hovedforhandling kan overstige kravet, og retten dækker sjældent den fulde regning.