Gældsbrevsloven
Også kaldet lov om gældsbreve, gældsbrevloven
Gældsbrevsloven regulerer gældsbreve og overdragelse af fordringer — herunder hvilke indsigelser skyldneren kan tage med over til en ny kreditor.
- Regulerer
- Gældsbreve og overdragelse
- Afgør
- Hvilke indsigelser der følger med
- Sikres ved
- Meddelelse til skyldneren
I praksis
Loven bliver først interessant den dag, en fordring skal skifte hænder — ved salg af en portefølje, ved factoring, eller når et krav lægges til sikkerhed.
Den afgørende skelnen er, hvad der følger med over til den nye kreditor. Ved et simpelt gældsbrev beholder skyldneren sine indsigelser: mente han, at varen var mangelfuld over for den oprindelige sælger, mener han det stadig over for køberen af kravet. Ved et negotiabelt gældsbrev afskæres en del af dem, og det er netop dét, der gør papiret mere værd.
Den anden halvdel er sikringsakten. Overdragelsen står svagt, indtil skyldneren har fået besked — meddelelsen er det, der beskytter mod, at kravet sælges to gange, eller at skyldneren betaler til den forkerte med frigørende virkning.
Det bliver ofte gjort forkert
- Skyldneren får ikke besked om overdragelsen. Betaler han derefter til den gamle kreditor, har han betalt gyldigt, og den nye må rejse sit krav ét led længere tilbage.
- Man går ud fra, at et gældsbrev afskærer alle indsigelser. Det gør kun det negotiable, og kun nogle af dem.