Fordringspant
Også kaldet pant i fordringer, pant i tilgodehavender
Fordringspant er pant i virksomhedens tilgodehavender — de fakturaer, kunderne endnu ikke har betalt.
- Omfatter
- Virksomhedens udestående fakturaer
- Tinglyses
- For at gælde mod andre
- Beslægtet med
- Virksomhedspant
I praksis
Debitorbogen er for mange virksomheder det største aktiv, de har, og den kan stilles som sikkerhed uden at blive solgt. Det er dét, fordringspantet gør: kravene bliver hos virksomheden, men panthaveren har fortrinsret til dem.
Det ligner virksomhedspant og bruges tit sammen med det, men det er snævrere — her er det alene tilgodehavenderne, der er omfattet. Ligesom ved virksomhedspant skal det tinglyses for at have virkning over for andre kreditorer.
For en kreditor, der overvejer sin egen position, er pointen den samme som ved virksomhedspant: er kundens debitorbog pantsat, er den ikke en reserve, man selv kan nå.
Det bliver ofte gjort forkert
- Man forveksler det med salg af fordringer. Ved pant bliver kravene liggende hos virksomheden; ved salg gør de ikke.
- Man går ud fra, at nye fakturaer falder uden for. Pantet er skrevet til at omfatte det, der kommer til.